Søren Kierkegaard

Frá Wikipedia, hin frælsa alfrøðin
Søren Kierkegaard (5. mai 1813 - 11. november 1855)

Søren Aabye Kierkegaard . Føddur 5. mai 1813, deyður 11. november 1855. Danskur heimspekingur og tann týdningarmiklasti danski heimsspekingurin. Hevur sum heimsspekingur og rithøvundur týdning innan ymisk fak, sum til dømis sjúkrarøktafrøði, gudfrøði, heimsspeki o.o. Útbúgvin gudfrøðingur við ritgerðini Um hugtakið speisemi - við støðugum atliti til Sokrates. Hann er faðir at eksistensialismuni.

Lívssøga[rætta | rætta wikitekst]

Kierkegaard var yngstur av einum systkinaflokki uppá 7 systkin. Pápin, Michael Pedersen Kierkegaard, kundi rættiliga tíðliga velja lívið sum arbeiðsleysur, tí hann hevði vunnið nógvan pening sum handilsmaður. Kierkegaard arvaði tískil rættiliga nógvan pening og hetta gjørdi, at hann kundi skriva burturav. Kierkegaard var rættiliga tungsintur og upploysti tískil forlovilsið við Reginu Olsen, sum hevði vart í umleið 1 ár. Hetta kom rættiliga at seta gongd í skrivingina. Tá Kierkegaard doyði í 1855, hevði hann brúkt hvørt oyra, hann arvaði.

Útgivið[rætta | rætta wikitekst]

  • Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
  • Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.
  • Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1-2, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1843.
  • Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
  • Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.
  • Tre opbyggelige Taler, 1843.
  • Fire opbyggelige Taler, 1843.
  • Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre opbyggelige Taler, 1844.
  • Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
  • Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
  • Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.
  • Fire opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.
  • Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.
  • Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
  • En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie", udgiven af J. L. Heiberg, 1846.
  • Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847. mega jill mega jill!!!
  • Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
  • Christelige Taler, 1848.
  • Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.
  • Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.
  • Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af *Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
  • "Ypperstepræsten - "Tolderen" - "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849.
  • Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, utgivið av S. Kierkegaard, 1850.
  • En opbyggelig Tale, 1850.
  • To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.
  • Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.
  • Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.
  • Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.
  • Øieblikket, tíðarrit nr. 1-10,1855
  • Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivið eftir deyða Kierkegaards í 1859.
  • Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851-52. Udgivið eftir deyða Kierkegaards í 1876.
  • Bogen om Adler skriva 1846-47. Utgivið eftir deyða Kieregaards í 1916.

Bókmentir[rætta | rætta wikitekst]

  • Peter Thielst: Livet leves forlæns - men forstås baglæns - Historien om Søren Kierkegaard, 1994
  • Joakim Garf: SAK, 2000
  • Peter Tudvad: Kierkegaards København, 2004
  • Ólavur Rasmussen: Antin - ella, 2005


Wikimedia Commons logo
Wikimedia Commons logo
Sí miðlasavnið