Langi og stutti talstigin fyri stór tøl

Frá Wikipedia, hin frælsa alfrøðin
Jump to navigation Jump to search

Langi og stutti talstigin fyri stór tøl (franskt: Échelles longue et courte) er heiti á teimum báðum mátunum, sum nøvnini á stórum tølum verða gjørd uppá. Franski støddfrøðingurin Geneviève Guitel brúkti heitið fyrstu ferð í 1975.[1] Í Norðurlondum og Meginlandsevropa verður langi stigin brúktur mest, men í ensktalandi londum verður tann stutti stigin brúktur mest.

Desimaltal 10m 1000n Langi stigin Stutti stigin
Navn Logikkur Navn Logikkur
1     100   10000   eitt   10002×0   eitt
1 000     103   10001   túsund   10002×0+1   túsund   10000+1
1 000 000     106   10002   millión   10002×1   millión   10001+1
1 000 000 000     109   10003   milliard   10002×1+1   billión   10002+1
1 000 000 000 000     1012   10004   billión   10002×2   trillión   10003+1
1 000 000 000 000 000     1015   10005   billiard   10002×2+1   kvadrillión     10004+1
1 000 000 000 000 000 000     1018   10006   trillión   10002×3   kvintillión   10005+1
  1 000 000 000 000 000 000 000     1021     10007     trilliard     10002×3+1     sekstillión   10006+1  
  1 000 000 000 000 000 000 000 000     1024     10008     kvadrillión     10002×4     septillión   10007+1  
  1 000 000 000 000 000 000 000 000 000     1027     10009     kvadrilliard     10002×4+1     oktillión   10008+1  


Talorðini milliard, billiard o.s.fr. eru altso ikki við á tí stutta stiganum. Felags talorðini millión, billión o.s.fr. hava ymiska merking á báðum stigunum. Merkingin kann setast logiskt upp í eina talvu:

Navn Langi stigin Stutti stigin
10m Logikkur 10n Logikkur
  Millión   106   1 000 0001   106   1 0001+1
  Billión   1012   1 000 0002   109   1 0002+1
  Trillión   1018   1 000 0003   1012   1 0003+1
  Kvadrillión     1024     1 000 0004     1015     1 0004+1  
  (Næsta tal)   (Falda við 106)   (Falda við 103)


Referansur[rætta | rætta wikitekst]

Fyrimynd:Referanser

Ávísingar úteftir[rætta | rætta wikitekst]

  • Fyrimynd:Kilde bok