Jump to content

Der er et yndigt land

Frá Wikipedia, hin frælsa alfrøðin
Der er et yndigt land

Der er er et yndigt land nevnist annar danski tjóðsangurin. Ein annar danskur tjóðsangur, Kong Christan stod ved højen mast, verður nýttur við kongalig høvi. Adam Oehlenschläger hevur skrivað "Der er et yndigt land" í 1823. Hann var danskur yrkjari og rithøvundur úr Keypmannahavn. Hann livdi frá 1779-1850. Lagið hevur H.E. Krøyer gjørt. Fyrsta ørindi ljóðar soleiðis: “Har er eitt vakurt land. Tað stendur við breiðum bókatrøum nær søltu eystarastrond nær søltu eystarastrond. Tað buktar seg í heyggjar og dalar, tað eitur gamla Danmark, og tað er salurin hjá Froyu, og tað er salurin hjá Froyu.”

Tekstur[rætta | rætta wikitekst]

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå

Ávísing úteftir[rætta | rætta wikitekst]