Martin Heidegger

Frá Wikipedia, hin frælsa alfrøðin
Far til: navigatión, leita
Martin Heidegger
Grøvin hjá Heidegger og konu hansara í Messkirch

Martin Heidegger (føddur 26. september 1889, deyður 26. mai 1976) var ein av størstu týsku heimspekingunum í 20. øld. Kendasta verk hansara er Sein und Zeit, sum kom út á týskum í 1927 og á donskum í 2007 við heitinum Væren og tid. Hann er av katólskari familju, varð føddur í Meßkirch. Foreldur hansara vóru ikki múgvandi og høvdu ikki ráð at senda hann á lærdan háskúla, hann kom tí í staðin at ganga á Jesuitarordanin. Tað vísti seg tó skjótt, at hann hevði sera góð evnir, og slapp hann so at lesa á lærdum háskúla, fyrst las hann gudfrøði í Freiburg, síðan skifti hann til filosofi og tók ph.d. í 1914. Eftir at hava tænt í 1. heimskríggi, var hann hjálparfólk á lærda háskúlanum hjá Edmund Husserl, sum sigst vera faðir at fenomonologi'ini, tað kom at hava stóra ávirkan á hansara hugsunarhátt seinni.

Heidegger fekk í 1923 eitt professorat við tað protestantiska universitetið í Marburg, har hann arbeiddi lið um lið við fólkum sum Rudolf Bultmann og m.a. undirvísti hann Hans-Georg Gadamer og Hannah Arendt.

Í 1933 gjørdist Heidegger limur í NSDAP (stytting fyri Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Nationalsosialistiski Týski Arbeiðaraflokkurin).

Útgávur[rætta | rætta wikitekst]

Verk hjá Heidegger á donskum[rætta | rætta wikitekst]

  • "Hvad vil tænkning sige?" (2012) ("Was heisst Denken" 1951-52)
  • Væren og tid (2007; Sein und Zeit, 1927)
  • Hvad er metafysik? (Was ist Metaphysik?, 1929)
  • Kunstværkets oprindelse (Der Ursprung des Kunstwerkes, 1936)
  • Verdensbilledets tid (Die Zeit des Weltbildes, 1938)
  • Et brev om "humanismen" (Brief über den Humanismus, 1947)
  • Til sagen for tænkningen (Zur Frage nach der Bestimmung der Sache des Denkens, 1965/1984)
  • Sproget og ordet (fire foredrag)
  • Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter (ymisk essays)

Verk um Heidegger á donskum[rætta | rætta wikitekst]

  • Gørtz, Kim (2003): Tankens åbenhed, Samfundslitteratur.
  • Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. ed., pp. 277-309. Roskilde Universitetsforlag.

Keldur[rætta | rætta wikitekst]